Min PERSONLIGE oplevelse med
UNIKA kontra MASSEPRODUKTION

Kunsthåndværket jeg udfører i dag står i kontrast til den industrielle masseproduktion jeg oplevede, da jeg arbejdede i modebranchen. Som designer brugte jeg en stor del af min tid foran computeren, hvor jeg forklarede syerske i udlandet, hvordan et produkt skulle syes i flere tusinde oplag. Jeg savnede at have hands on på hele processen fra design til produktion, og at arbejde med unika produkter med en mere bevidst og bæredygtig tankegang. Sandheden er, at der ikke findes bæredygtigt tøj.

Gennem leverandørbesøg blev jeg overrasket over hvor meget kemi, der anvendes til at farve tekstilerne, og hvor meget der sidder tilbage. Jeg oplevede også, hvordan medarbejderne på fabrikkerne, sad med den samme arbejdsopgave hver eneste dag, som et resultat af effektiviseringen. Det kan diskuteres om det er et meningsfuldt og bæredygtigt arbejdsliv, at sidde og sy knapper i tøj en hel dag. Og om det er unikt, at 300.000 mennesker i verden går rundt i den samme bluse. Vi kan finde vores egne svar på ovenstående ved at stille os spørgmålene; hvordan ville jeg selv have det med en rutinepræget arbejdsopgave og hvilke personer vælger jeg at støtte økonomisk med mit (over)forbrug?

Billederne på denne side er fra tre leverandørbesøg, jeg dokumenterede med fotos dengang jeg arbejdede og studerende masseproduceret modetøj. Dokumentationen giver et lille indblik i en industriel tekstilproduktion, tilknyttet nogle af de store brands.
Tekst og fotos må kun anvendes efter tilladelse fra mig (copyrights):

Det bevidste valg

På de konventionelle (ikke-økologiske) bomuldsmarker bruger bønderne sprøjtemidler mod ukrudt og skadedyr. Kemikalierne siver ned i grundvandet, og i slutproduktet – tøjet. Tekstilerne har stadig rester af kemikalier fra de forskellige led i produktionen, når det hænger i de danske butikker. Derfor er det vigtigt at vaske tøjet 3 gange, inden det tages i brug.

Genbrug af tekstiler

Trasborg blev etableret i 1917 og er i dag det førende firma i Skandinavien, inden for sortering af brugt dansk beklædning. Ved firmaets start fokuserede virksomheden på køb og salg af pudseklude, uld og dyner og i mindre grad på indsamling af genbrugstøj. Familievirksomheden har siden undergået en stor udvikling og ledes i dag af Steen Trasborg, der er tredje generation af Trasborg. Virksomheden er en ambition om at bidrage bidrage til en bæredygtig udvikling, som er mere aktuel end nogensinde.
Trasborgs målsætning er Zero Waste.

Steens højre hånd Ergün Arkin er produktionsdirektør og har mere end 30 års erfaring inden for genforædling af tøj.
Ergün og hans team af engagerede medarbejdere, står for den daglige håndtering af genbrugstøjet, fra det ankommer i virksomheden til det sendes afsted til den endelige destination.

Jeg sætter stor pris på at en stor virksomhed som Trasborg, har lyst og mod på at støtte mit projekt.
Stor respekt til Steen, Ergün og teamet bag for deres arbejde og åbenhed. Tak for at inviterer mig indenfor.

VIRKSOMHEDSBESØG
Trasborg har doneret tekstiler herunder; tøj, lagner, stofrester og sengetøj. I den forbindelse fik jeg lov til at se og høre om virksomheden, hvorefter jeg selv kunne udvælge tekstiler til mine projekter Medarbejderne var hjemsendt på grund af Corona nedlukningen, derfor var der helt stille og tomt i sorteringsrummet under mit besøg. Det var virkelig spændende at høre, hvor stort et arbejde det er, at sortere alt tøjet vi ikke længere vil eje. Jeg har fotograferet dele af processen herunder:

SORTERING AF GENBRUGSTØJ HOS TRASBORG
Tøjet/tekstilerne kommer fra de indsamlingscontainere, som står rundt omkring i hele Danmark. Disse tømmes af Trasborgs egne chauffører hvorefter tekstilerne fragtes til hovedsædet i Tåstrup. Ofte indlevere borgere deres brugte tekstiler i store plastiksætte.
Disse åbnes og grov sorteres manuelt i tøj og sko. Trasborg tager sig kun af tøj, og helst uden tydelig slid og snavs. Herefter rulles tøjet op ad en rullebånd, hvor medarbejderne står fordelt. Medarbejderne sorterer i herreskjorter, sokker, husholdningsartikler m.m. Hvert stykke tøj kommer som minimum gennem 2 personers hænder. Medarbejderne sorterer også tøjet ud fra farver, kvalitet, mode og ønsker fra kunderne. Trasborg anvender maskiner til balling, som betyder at tøjet presses, så der er plads til så meget som muligt i containeren eller lastbilen. Kvalitetstøjet (f.eks. tøj med prismærker) sorteres til genbrugsbutikkerne. Resten sælges videre til ind -eller udland, men da tekstiler har en meget lav værdi i vores samfund, er beløbet småt, vi taler om få ører. Cirka 5 procent af tøjet, kan ikke bruges. Det bliver destrueret og omdannet til energi, det vil sige brændt. Som hovedregel er det forbudt at afbrænde tekstiler i Danmark, med mindre der ikke er en anden udvej.

Det indsamlede tøjet sælges som sagt til udlandet, hvor det blandt andet sælges på markeder, noget ender som pudseklude til biler, hvis ikke det ender i de danske genbrugsbutikker eller i mine gardiner. Selvom tøjet er ude af øje og ude af sind, forsvinder det ikke.

Da metervarerne vi anvender i dag er blandingsprodukter, f.eks. 98 % bomuldsfibre (plante) blandet med 2 % elastan (plastik), og tøj består af flere slags dele (lynlås, knapper, plastik tråd etc), er det nærmest umuligt at genanvende tøjet, som det ser ud i dag. Det er ikke ligesom rene metaller, som kan omsmeltes og genanvendes på ny. Det er dog muligt at omdanne tekstilerne til nye fibre/metervare, men det er så dyrt at det på ingen måde kan svare sig i forhold til at producere/købe nyt, desværre. Dertil er genanvendte materialer mindre holdbare end nye på grund af naturligt slid. Det mest bæredygtige er derfor at passe på det tøj vi allerede ejer.

Eksport og donation:

Kilde: Fortolkning af Trasborg’s hjemmeside og info fra virksomhedsbesøget.

Fra vugge til krav // Vugge til vugge